Er dyre produkter bedre?
Udlandet har en stor indflydelse på produkterne, da essensen af produktet ofte stammer fra udlandet. Udlandet er også gode til en overdådig markedsføring af produkter, og bruger i mange tilfælde ekstravagante modeller og objekter til at fremvise og få forbrugere til at købe deres produkter. Særligt prestigefyldte og dyre mærker.
Det, der bestemmer, om et produkt er godt eller ej, er dog nogle helt andre faktorer end mærke, evne til markedsføring og emballagedesign. Det er derimod ingredienserne i form af de aktive ingredienser og ikke mindst pH-værdi, der især spiller en stor rolle i forhold til hudpleje.
Det er en udbredt misforståelse om, at jo flere penge du giver for et produkt, jo bedre resultater får du og om at de dyrere produkter vil indeholde bedre og mere effektive ingredienser end de billige. Nej, nej og nej.
Man behøver ikke at købe sig fattig i dyre kosmetikprodukter for at opnå det bedste resultat, for undersøgelser viser faktisk, at det sagtens kan betale sig at købe budgetvenlige produkter, frem for at købe dyre high-end mærker, og stadig få samme resultater.
Der er nemlig ingen garanti for at, at en dyr creme for 1500kr er af bedre kvalitet end en billig creme, viser en tysk undersøgelse.
Undersøgelsen blev lavet af forbrugermagasinet ”öko-test”, hvor dyre mærker som Clarins, Clinique, Biotherm, Chanel og selv den ultra-dyre La Mer-creme er blevet gennemsøgt, og disse har fået hug for at bruge billige råvarer, allergifremkaldende parfume og potentielt miljøskadelige stoffer i deres cremer. Et eksempel på at dyre produkter ikke nødvendigvis er bedre er den dyre La Mer-creme, fra det prestigefyldte amerikanske mærke Estée Lauder, VS den billige tyske Nivea-creme i den blå bøtte. 250 ml Nivea koster cirka 50 kr. i Matas, hvor La Mer til sammenligning koster 6.450 kr. i Magasin for 250 ml. I skrivende stund har brugerne på MakeupAlley givet La Mer 3.5 “lippies”/stjerner ud af 5 og kun 54% vil købe den igen, mens Nivea har fået 4.2 ud af 5 og hele 83% ville købe den igen. Det er et meget godt eksempel på, at dyre produkter ikke er lig mirakelprodukter.
Der er en tendens til, at mange makeupmærker i bund og grund bruger samme ingredienser og sammenblandinger. L’Oreal er ejeren af en masse high-end mærker herunder Lancôme, Yves Saint Laurent, Helena Rubenstein, Urban Decay ect. Når L’Oreal sidder på toppen, hvorfor skulle de så ikke genbruge nogle af de gode formler, der bliver udviklet i de dyre produkter i deres egen makeup linje, L’Oreal Paris?
Dyre mærker gør brug af luksuriøs emballage samt markedsføring, som ofte vil tiltrække en del flere kunder. Men alt i alt vil de i de fleste tilfælde i realiteten ikke være bedre end budgetvenlige produkter.
