Hvad er alternativet til alkohol? Forbud? Næ nej!
Danske unge topper Europa-rekorden i druk. De kender sundhedsstyrelsens anbefalinger og mange sundhedsskadelige risici, som er forbundet med alkohol, alligevel drikker de hjernen ud hver weekend. Men hvorfor står det sådan til, og hvordan kan vi som borgere hjælpe med at ændre på de dårlige vaner – eller er det overhovedet noget, vi skal blande os i?
Vi i Danmark, indtager så meget alkohol, at op til 22,3% af unge i alderen 16-20 overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtagelse. Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen foreslår et alkoholforbud, der forhindrer elever under 18 i at købe alkohol til gymnasiefester.
Jeg mener dog, at et forbud kun er en midlertidig løsning til et ellers permanent problem. Men derimod ville en ændring i kulturen, se bedre ud på længere sigt.
Unge under 18 stopper ikke med at drikke på grund af et forbud. Det er naivt at tro at en sådan barrikade, vil forhindre de unge i at følge sine forældres ”druk-fodspor”. Alkohol er og har i lang tid været en stor del af den danske kultur generelt. I det danske hjem, er det jo ikke unormalt at få et glas rødvin eller andet til maden, og det har måske derfor en markant påvirkning på de unges alkohol forståelse.
Mindre alkohol i introfasen til gymnasiet, kunne være en hjælp til problemet. Størstedelen af gymnasier har alkoholfrie introture, men det er de færreste, der ikke tager i Kongens Have og Dyrehaven flere gange i løbet af introugen og indtager store mængder alkohol. Dette indlemmer altså allerede en i drukkulturen i introduktionen til gymnasiet og gør derved indtagelsen af alkohol til en stor del af gymnasielivet.
Styrker druk dine sociale bånd?
Mange unge mener at alkoholen styrker de sociale relationer. Enten udgrænses du og er kedelig, eller også drikker du og er en af vore. Man skal være meget viljestærk for at stå imod dette gruppepres, og mange holdes ude af de sociale fællesskaber, og nogle mobbes for at holde sig udenfor. Jeg er delvist enig i denne beretning, da man åbner sig mere efter et par øl. Men samtidig skal det ikke være sådan, at man ikke kan hygge sig uden at være beruset.
Det stigende druk indtag blandt unge, har ikke blot en negativ effekt på samfundet, men præger også de unges skolegang. Torsdag, eller bedre kendt som lille fredag, er blevet et meget attraktivt valg for mange unge på gymnasiet. Dette resulterer i at mange unges fravær stiger til vejrs og reducerer deres indlæring.
Når unge debuterer med alkohol i en tidlig alder, og når alkoholkulturen er en væsentlig faktor i det sociale samvær, er der overhængende fare for, at nogle unge grundlægger et egentligt misbrugsproblem og senere pådrager sig alkoholbetingede sygdomme og skavanker.
Det kan næsten fastslås, at et forbud der forhindrer elever under 18 i at købe alkohol til gymnasiefester ikke vil ændre på det store, men man kan derimod lede til andre veje til druk. Et fokus på drukkulturen vil have en væsentlig effekt på samfundet som helhed.
