Kosttilskud: Det gode, det onde og det okay
En undersøgelse viser, at langt de fleste dansker tager kosttilskud i form af piller og pulver produkter. Men er de så gode, som de bliver reklameret til at være?
Kosttilskud er defineret som tilskud, der ’har til formål at supplere en normal kost’, og som er ’koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning’. Definitionen stammer fra EU’s direktiv om kosttilskud. 60% af alle kosttilskud du finder i magasiner og bodybuilding butikker er ikke lige så gode som producenterne reklamere dem til at være. Tro ikke nogen udtalelser, der er bogført af dette selskab. Kosttilskud markedsføres på dosisform, enten som kapsler, pastiller, tabletter, piller, pulverbreve, eller i væskeform.
Facts :
• 62% af danskere mellem 6-32 tager multivitaminer.
• 1 ud af 6 voksne tager naturlægemidler som kosttilskud.
• Danskere vil bruge 4 milliarder dollars på kosttilskud i 2015.
• Det amerikanske FDA tester kun 1% af de 65.000 kosttilskud på markedet.
DTU
En opgørelse fra DTU Fødevareinstituttet viser, at kosttilskud er særdeles udbredt i den danske befolkning og at især børnene er storforbrugere af multivitamin- og mineraltilskud. Ifølge opgørelsen er det i højere grad kvinder end mænd, der tager kosttilskud. Blandt kvinder er multivitamin- og mineraltilskuddene vidt udbredt, men der tages også andre tilskud såsom kalcium og D-vitamin. Cirka 5 % af befolkningen tager såkaldte plantebaserede tilskud. Forbruget af kosttilskud stiger desuden med længde af uddannelse for mænd, men ikke for kvinder. Data stammer fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet, som dækker et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Deltagerne blev interviewet personligt og udfyldte en syv-dages kostdagbog. Sammenlignet med tidligere runder af dataindsamlingen, har der i undersøgelsen fra perioden 2011- 2013 været større fokus på at indsamle grundige oplysninger om deltagernes brug af kosttilskud. Deltagerne blev således spurgt om deres forbrug af forskellige typer kosttilskud inden for det seneste år, samt hvor ofte og i hvilken dosering de havde taget kosttilskuddet. Der blev desuden indsamlet oplysninger om deltagernes køn, alder og længst opnåede uddannelse.
Konsekvenser af kosttilskud
Man kan umiddelbart være tilbøjelig til at opfatte ”naturens egne tilskud” som milde og uskadelige, mens syntetisk medicin fra lægemiddelindustrien anses for at være farlig med mange bivirkninger. Men det er naivt at ”frikende” kosttilskud på den måde, viser de kliniske erfaringer. Man bør som tommelfingerregel gå ud fra, at når et kosttilskud - uanset dets art - har farmakologiske og medicinske effekter, så rummer det også en potentiel risiko for uønskede bivirkninger. Mens naturlægemidler rummer oplysninger om mulige bivirkninger, advarsler og kontraindikationer, får man som forbruger ikke disse oplysninger, når man køber et kosttilskud. Kosttilskud bliver sjældent undersøgt for bivirkninger i kliniske afprøvninger, før de kommer på markedet, og som regel kender man derfor ikke til eventuelt uønskede effekter. Lægemiddelstyrelsen modtager kun få indberetninger om bivirkninger, muligvis på grund af underrapportering. Især ved brug af receptpligtige lægemidler og ved narkose og operationer, er der dog nogle risici, som man bør være opmærksomme på.
